Hvad nu hvis valget står lige?

WASHINGTON DC - Det er aldrig sket før, det er også langt fra det mest sandsynlige -  bookmakere tipper sandsynligheden til at ligge mellem 0,7 - 5 procent, alt efter hvem du spørger - men det amerikanske valgsystem er skruet sådan sammen, at det er muligt, at valget ender uafgjort.

Kandidaterne kan risikere, at de begge mangler en valgmand for at opnå det magiske tal, 270, som er kravet for at vinde præsidentposten. Og hvad sker der så?

En slem situation
Forfatningen har taget højde for situationen, men løsningen er en, der kan bringe sved på panden hos såvel kommentatorer som valgforskere. "Hvad der end sker, så bare ikke det," lyder det fra den prominente blogger og klummeskriver Jay Bookman i the Atlantic Constitution Journal. Bookman mener, at det var slemt nok i 2000, da det endte med at være Højesteret, der afgjorde udfaldet af det historisk tætte opgør mellem George W. Bush og Al Gore. Afgørelsen der endte med at give Bush præsidentposten, selv om Gore endte med flest nominelle stemmer, kunne også nemt gentage sig denne gang, blot med den forskel, at det så sandsynligvis ville være Mitt Romney, der ville ende som den folkelige vinder, men taberen i valgmandskollegiet.

Og Amerika fremstår endnu mere delt nøjagtigt på midten nu end dengang, både når man ser på tallene fra de afgørende svingstater, og hvis man gennemgår valgets afgørende emner. Det seneste gennemsnit fra Real Clear Politics, der samler og vejer samtlige pålidelige målinger, giver begge kandidater 49 procent af stemmerne.

Kongressen tager beslutningen
Men hvad sker der, hvis det står 269-269? Den amerikanske forfatning tilskriver, at Repræsentanternes Hus i givet fald skal stemme om, hvem der skal rykke ind i Det Hvide Hus, men det særlige er, at hver stat tildeles en stemme. Så eksempelvis ville folkerige New York, der normalt har 29 medlemmer af Kongressens nederste kammer, tælle lige så meget som North Dakota, der kun har et enkelt medlem af Repræsentanternes Hus.